Dansk Samling Etiket-forklaring Samlerøl prisliste Øllink

Samling hele verden

Faq Mail Forsiden
    Leksion om øl Bryggerihistorie

Faxe Bryggerierne

Etableret 1901 af Conrad og Nicoline Nielsen som Faxe Dampbryggeri. Conrad Nielsen dør i 1914, Nicoline Nielsen viderefører bryggeriet. På det tidspunkt var det omdøbt til Fakse Bryggeri.

Stavemåde Fakse og Faxe blev brugt i fleng i annoncerne de første år.

Faxe Bryggeri lavede tre slags øl i begyndelsen Hvidtøl nr. 1, 2 og 3. Kun de to første blev flasketappet. Flasketapningen blev indledt i 1920erne.

I 1936 begyndte bryggeriet at bore efter eget drikkevand. I 80 meters dybde blev fundet et gammelt koralrev, hvor vandet var meget rent. Koralrevet gav senere navn til bryggeriets sodavandsserie Koral.

Produktionen af bayersk øl begynder i 1938.

I flere år brugte Faxe et tårn som logo på deres Tower-øl og enkelte andre, blandt andet en Påske Hvidtøl.

Tårnet var Rollo tårnet der blev opført i 1938 på initiativ af J.P. Rasmussen. Ideen til tårnet opstod i 1937. Da havde man fået belæg for, at vikingen Roll, faktisk stammede fra Faxe. Roll endte som storfyrste i Normandiet i 900-tallet.

Tårnet var 25 meter højt og stod på den 76 meter høje Faxe Banke. Der skal have været en formidabel udsigt fra tårnet. Tårnet stod kun i 12 år, det var bygget på lejet kalkgrund – på kanten af Faxe Kalkbrud. Da bruddet endnu en gang skulle udvides, så måtte tårnet opgives. Det skete i maj 1950.

Faxe Bryggeri er i dag en del af Royal Unibrew. Koncernens hovedkontor ligger i Faxe.